Innhold
EN VISE OM TORDENSKIOLD
Jeg vil sjunge om en helt
lige kjendt ved fjord og Belt
om en herre kjæk og bold,
om den tapre TORDENSKIOLD
Mens i vuggen ha laa svøbt,
PETER WESSEL var han døbt;
på fregattens skansevold
fik han navnet TORDENSKIOLD
Atten børn gik frem paa rad
hos hans far i Trondhjems stad;
døtre seks og sønner tolv;
men kun én ble TORDENSKIOLD
Lidt ustyrlig, som det gaar,
var han nok i barndomsaar,
lærte bog kun halvt med vold!
heller slaas, sa TORDENSKIOLD
Naal i haand han havde faat,
men det vaaben var for smaat;
paa kanoner fik han hold, -
De gaar an, sa TORDENSKIOLD
En gang paa den svenske strand
gik han med sit folk i land;
ryttere bag knaus og koll
lurte der paa TORDENSKIOLD
En dragon stak haanden frem,
men han trak den aldrig hjem;
han ham trodde i sin vold, -
den gang ei, sa TORDENSKIOLD
TORDENSKIOLD i sjøen sprang
kulerne omkring ham sang,
gjennem bølgen dyb og kold
svømte PETER TORDENSKIOLD
TORDENSKIOLD han var polisk
gik omkring og solte fisk,
fienden bag sin egen vold
narret blev af TORDENSKIOLD
Dynekil og Gøteborg
mindtes længe ham med sorg
svenske børn ham holdt for troll
de blev skræmt med TORDENSKIOLD
Al hans manddom og bedrift
kan ei staa i dette skrift;
eventyr i hundredfold
er fortalt om TORDENSKIOLD
Rask han vokste op paa val
fra matros til admiral;
ingen glans og ære gold
fik dog magt med TORDENSKIOLD
For sin synd af hjertens grund
bad han i sin sidste stund,
gav sin sjæl saa Gud i vold
saadan døde TORDENSKIOLD
Skal til kamp paa bølgens top
flaggets kors i stavnen op,
giv der bag den røde fold
stod en helt som TORDENSKIOLD
FEDRELANDSSANGEN: JA, VI ELSKER
VERS 3 OG 4.
Bønder sine økser brynte,
hvor en hær drog frem
TORDENSKIOLD langs kysten lynte,
saa den lystes hjem.
Kvinder selv stod op og strede,
som de vare mænd;
andre kunde bare græde.
men de kom igjen!
Vistnok var vi ikke mange;
men vi strak da til,
da vi prøvdes nogle gange
og det stop paa spil;
ti vi heller landet brændte
end det kom i fald, -
bare husk paa hvad som hændte
nedpaa Fredrikshald!
